{"id":1547,"date":"2017-02-23T10:58:05","date_gmt":"2017-02-23T09:58:05","guid":{"rendered":"https:\/\/www.maistic.com\/?p=1547"},"modified":"2021-08-20T10:59:37","modified_gmt":"2021-08-20T08:59:37","slug":"hvad-ved-vi-om-mikroplast-i-mennesker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/hvad-ved-vi-om-mikroplast-i-mennesker\/","title":{"rendered":"Hvad ved vi om mikroplast i mennesker?"},"content":{"rendered":"\n

Dette er f\u00f8rste artikel i serien LESS PLASTIC. Her s\u00e6tter vi l\u00f8bende fokus p\u00e5 plastproblematikken, l\u00f8sninger og nyt fra hele verden \u2013 alt sammen med udgangspunkt i \u00f8nsket om LESS PLASTIC IN THIS WORLD.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi ved efterh\u00e5nden en del om plastforureningen og mikroplastens effekt p\u00e5 havdyr. Men hvad med mikroplast i mennesker? Det er videnskaben f\u00f8rst nu begyndt at s\u00e6tte fokus p\u00e5. Og desv\u00e6rre er de f\u00f8rste unders\u00f8gelser ikke rar l\u00e6sning.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Naturen, dyrene og havmilj\u00f8et er ved at drukne i plastik. Hvert minut tilf\u00f8res verdenshavene plastik, der svarer til en fyldt skraldebil. Vi siger det lige igen. Hvert minut. Alt det plastik truer ogs\u00e5 menneskets sundhed.<\/p>\n\n\n\n

I havet defragmenterer de store stykker plastikaffald til mindre og mindre stykker. Plastikken forsvinder ikke. Den bliver bare usynlig for det blotte \u00f8je. Den bliver med andre ord til mikroplast \u2013 bittesm\u00e5 stykker plastik under 2 mm. Dertil kommer det mikroplast, der er produceret i mikrost\u00f8rrelse \u2013 fx plastik i tekstiler, skrubbecremer, reng\u00f8ringsartikler mm. Samt mikroplast, der slides sm\u00e5t \u2013 fx er bild\u00e6k og skos\u00e5ler store mikroplast-forurenere.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r dyrene \u00e6der mikroplast, og vi spiser dyrene, s\u00e5 ender mikroplasten i os selv.<\/p>\n\n\n\n

Det viser helt nye forskningsresultater fra Universitet i Gent i Belgien<\/a><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Spiser du regelm\u00e6ssigt fisk og skaldyr, indtager du \u00e5rligt op mod 11.000 mikroskopiske plaststykker, som havdyrene har spist f\u00f8r dig.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Selv om mere end 90 pct. af mikroplasten if\u00f8lge de belgiske forskere l\u00f8ber direkte igennem os, s\u00e5 bliver noget af den optaget i vores system. Dr. Colin Janssen fra universitet i Gent i Belgien opsummerer bekymringerne for mikroplast i kroppen s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

\u201cVi har sl\u00e5et fast, at mikroplasten kommer ind i vores krop og kan blive der i l\u00e6ngere tid. Nu skal vi finde ud af, hvad der sker med den. Ender den indkapslet og glemt i kroppen \u2013 eller skaber den bet\u00e6ndelse og andre skader? Om plastikken overf\u00f8rer sine giftige stoffer til os, eller der sker andre ting, det ved vi faktisk ikke. Men det skal vi have fundet ud af,\u201d siger han til Sky News.<\/p>\n\n\n\n

Meget af forskningen er koncentreret om havmilj\u00f8et og havdyrene. Men der er ogs\u00e5 mikroplast i madvarer fra landjorden. Fx i honning, \u00f8l og hvad p\u00e5 flaske<\/strong><\/a>, hvilket DR-programmet Madmagasinet sidste \u00e5r satte fokus p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Mikroplast tiltr\u00e6kker milj\u00f8gifte<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mikroplasten lander alts\u00e5 i dyrene, i vores mad og i os mennesker. Og hvad sker der s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

Forskere fra Tokyo Universitet har p\u00e5vist<\/a><\/strong>, at n\u00e5r mikroplasten sv\u00f8mmer rundt i naturen, tiltr\u00e6kker den farlige stoffer, der \u2019s\u00e6tter sig\u2019 p\u00e5 mikroplasten. Det kan v\u00e6re farlige kemikalier og kr\u00e6ftfremkaldende stoffer som pesticider, nonyphenoler og PCB (polyklorerede bifenyler), som mikroplasten s\u00e5 p\u00e6nt leverer videre til dyrene og os mennesker, n\u00e5r plastikken ender i vores mave.<\/p>\n\n\n\n

Frygten blandt forskerne er, at de skadelige stoffer, som plastikken har samlet op p\u00e5 sin vej, vil blive efterladt i os \u2013 selv om plaststykket passerer gennem vores system.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 p\u00e5vist, at mikroplast p\u00e5virker skaldyr og fisks spisevaner og energiniveau negativt \u2013 her i et studie publiceret i magasinet Nature<\/a><\/strong>. Mikroplasten fylder op i dyrenes system, s\u00e5 der ikke er plads til n\u00e6ring og dyrene d\u00f8r derfor langsomt af sult. Derudover kommer effekt af de hormonforstyrrende stoffer i og p\u00e5 plastikken, som lader til at p\u00e5virke deres forplantningsevne.<\/p>\n\n\n\n

Om den samme hormonforstyrrende effekt kan g\u00e6lde mennesker, ved man endnu ikke.<\/p>\n\n\n\n

En anden frygt blandt forskerne er, at vi mennesker ind\u00e5nder mikroplast \u2013 eksempelvis mikroplasten fra bild\u00e6k, som er en af de st\u00f8rste mikroplastforurenere.<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Plastforurening kommer alts\u00e5 ikke kun fra havet. Ofte ser vi eksempler p\u00e5 hvaler og andre store havdyr, der driver i land og d\u00f8r, fordi deres system er stoppet til af plastic.
Hvad f\u00e5 m\u00e5ske t\u00e6nker p\u00e5 eller ser p\u00e5 sociale medier, er at k\u00f8er, kameler og andre st\u00f8rre dyr samt mange havfugle ogs\u00e5 d\u00f8r af plastik i maven.<\/p>\n\n\n\n

Hos MAISTIC pr\u00f8ver vi at minde folk om, at plastforureningen jo oftest starter p\u00e5 land \u2013 se fx her, hvad en fisker fangede i \u00d8resund<\/a><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er det her p\u00e5 land, vi skal starte med at stoppe plastforureningen.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er mikroplast?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mikroplast er defineret som partikler af plastik mindre end 2 mm. Mikroplast er enten fabriksfremstillet som bittesm\u00e5 plastikstykker, der bruges i cremer, shampoo og andre produkter, ikke mindst tekstiler. Mikroplast er ogs\u00e5 resultatet af st\u00f8rre stykker plastik, der er endt i naturen, hvor vejr, vind og ultraviolet str\u00e5ling slider p\u00e5 plastikken, s\u00e5 den defragmenterer til mindre og mindre stykker \u2013 til sidst mikroplast s\u00e5 sm\u00e5t, at dyrene uforvarende spiser det.<\/p>\n\n\n\n

Mikroplastens negative p\u00e5virkning af mennesker og natur er den vigtigste grund til, at MAISTIC p\u00e5 alle planer arbejder for LESS PLASTIC IN THIS WORLD.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Dette er f\u00f8rste artikel i serien LESS PLASTIC. Her s\u00e6tter vi l\u00f8bende fokus p\u00e5 plastproblematikken, l\u00f8sninger og nyt fra hele verden \u2013 alt sammen med udgangspunkt i \u00f8nsket om LESS PLASTIC IN THIS WORLD. Vi ved efterh\u00e5nden en del om plastforureningen og…","protected":false},"author":1,"featured_media":1552,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-1547","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-around-the-world"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1547","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1547"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1547\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1554,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1547\/revisions\/1554"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1552"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1547"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1547"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/nysck.com\/mbymarijke\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1547"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}